Bestyrelsens opgaver

Bestyrelsens opgaver, som fremgår af Landstingslov nr. 11 af 29. oktober 1999, er:

·         At varetage det overordnede ansvar for Grønlands Statistik

·         At udarbejde forslag til samordning af offentlig statistik

·         At påse at Grønlands Statistik arbejder i overensstemmelse med formålsbestemmelserne

·         At godkende Grønlands Statistiks langsigtede planlægning af indsatsområderne

·         At godkende Grønlands Statistiks arbejdsplaner

·         Én gang årligt at afgive beretning om institutionens virksomhed til landsstyret

 

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen bestod ved udgangen af 2015 af følgende medlemmer med angivelse af deres beskikkelsers udløb i parentes:

 

·         Vøgg Løwe Nielsen, tidl. kontorchef i Danmarks Statistik (5. juni 2017)

·         Henrik Leth, bestyrelsesformand i Polar Seafood (5. juni 2016)

·         Kim Neumann Nielsen, Styrelseschef i Skattestyrelsen (5. juni 2016)

·         Lulu Nielsen, ledende konsulent i Kommuneqarfik Sermersooq (5. juni 2017)

·         Mîtdlâraq E. Lennert, Finansdepartement (1. marts 2018)

 

Bolatta Vahl var i 2015 tilknyttet bestyrelsen som observatør på vegne af medarbejderne i Grønlands Statistik.

 

I 2015 udnævnte Naalakkersuisut Mîtdlâraq E. Lennert som medlem af bestyrelsen. Hun erstattede Aaja Chemnitz Larsen.

 

Grønlands Statistiks bestyrelse holdt tre møder i 2015. Det første møde havde fokus på evaluering af indsatsen i 2014, herunder udarbejdelse og godkendelse af årsberetningen. Det andet møde havde primært fokus på arbejdsmarkedsområdet og formidling, mens det sidste møde havde fokus på planlægning af 2016 i form af budgetter og arbejdsplaner.